onsdag den 16. april 2014

Hjemmelavet ramsløgssalt

Ramsløg fra Vestvolden
Ramsløg fra Vestvolden

Noget af det bedste med foråret er at plukke ramsløg og bruge det i stedet for hvidløg i madlavningen. Ramsløg smager som hvidløg, men jeg synes at eftersmagen er blødere og mindre dominerende.

I København kan man finde ramsløg mange steder. Jeg har plukket det på Assitens Kirkegård, hvor den findes i store mængder ved hegnet ud mod Hans Tavsens park. I dag hoppede jeg på cyklen for at undersøge Vestvolden, hvor jeg også tidligere har fundet ramsløg og ganske rigtigt fandt jeg ramsløg langs kanalen.

Opskrift på ramsløgssalt


Krydderurtesalt er noget af det nemmeste i hele verden. Blend dét krydderi du vil bruge med en slat salt, for derefter at smide det til tørring i ovnen på 50 grader i en times tid. Mængderne afhænger af krydderi og hvor kraftigt du vil have det. Hak lidt i saltet mens det tørrer så det ikke klumper. Denne gang brugte jeg ca 1 dl salt og 10 gram ramsløg.

Jeg bruger urtekrams havsalt til alt. Det er noget af det bedste salt på markedet og så koster det ikke en hel bondegård. I Mad & Vin som ikke ligefrem skilter lave priser koster 1 kg 23-24 kroner og en gang i mellem bliver det solgt som spotvare i Netto til 20 kr.

Ramsløg på Google maps

Vestvolden - Følg den prikkede sti lige efter broen over Festningskanalen og følg kanalen mod venstre. Ramsløgene vokser på højre side i skyggen under nogle træer.

Assistens Kirkegård - Følg stien langs Hans Tavsens park. Det vrimler med ramsløg i sæsonen.

Byhøst.dk - Kort over hvor man kan høste spiselige ting i naturen, ikke kun ramsløg. Siden kunne godt være mere brugervenlig, men der findes ikke et lignende sted, hvor man kan se muligheder for at høste fra naturen.





tirsdag den 15. april 2014

Ny nordisk skvalderkålspesto med ramsløg

SkvalderkålI går fik jeg tid til at kigge på noget af det ikke helt så kritiske i kolonihaven: ukrudt i kanterne og under bærbuskene. Skvalderkålen har haft gode betingelser i år og har allerede nået at brede sig. Jeg fjernede det meste, men fik også samlet en pose skvalderkål til at tage med hjem, for jeg havde hørt at skvalderkål faktisk er en grøntsag og det ville jeg hjem og eksperimentere med. 

Efter lidt googling kastede jeg mig over det som virket nemmest med de ingredienser jeg allerede havde derhjemme: skvalderkålspesto. 

Ingredienser til skvalderkålspesto

45 g skvalderkål
20 gram ramsløg eller 1 lille fed hvidløg
Saften af en kvart citron
Ristede græskarkærner
salt
Koldpresset rapsolie
Revet Pecorino

Jeg kan godt lide tanken bagved det nye nordiske køkken, hvor man bruger lokale fødevarer. Jeg erstattede derfor olivenolien med rapsolie og pinjekernerne med græskarkerner. Hvis jeg havde haft en vesterhavsost ville jeg have brugt den i stedet for Pecorino. 

Jeg startede med at blende skvalderkål, ramsløg og olivenolie tilsat lidt salt. Resultatet var en god pesto som dog havde en lidt for jordet smag. Jeg tilsatte derfor lidt syre i form af citron, mere salt og en god omgang revet Pecorino. Jo mere pecorino jeg tilsatte jo mindre jordet blev smagen.

Her dagen efter har jeg lige spist pestoen blandet sammen med Gnocci og resultatet var rigtig godt! Når man bruger ramsløg får man den dejlige smag af hvidløg uden eftersmagen og det fungerede rigtig godt.



mandag den 7. april 2014

Tomater, tomater, tomater

Efter at have plantet alt for mange chilier bestemte jeg mig for at ikke sætte helt så mange tomatplanter i verden. Jeg begrænsede mig til at plante 3 frø af hver sort og så håbe på at hvertfald et af frøene spirede.

Desværre, kan man sige, spirede mine frø alt for godt, så nu har jeg igen alt for mange planter....Det hjalp heller ikke at en venlig sjæl i Tomat entusiasterne på Facebook tilbød at sende en bunke frø uden yderligere beregning end en portokode. Så havde jeg pludselig 7 nye typer tomater jeg skulle spire. På nuværende tidspunkt har jeg derfor gang i mellem 18 og 33 tomatplanter.

Liste over tomattyper

D = Drivhus F= Friland

  • Black cherry 3 (D+F)
  • Lemon plum 1 (D)
  • Black prince 2 (D )
  • Cherrytomater fra Torvehallerne 3 ?
  • Yellow pear 5 (D + F)
  • Wapsipinicon peach 2 (F)
  • Rosa gigant 1 (D)
  • Stor rød bøftomat 3 ?
  • Kinesisk vildtomat 3 (F)
  • Orange a la cocktail 3
  • Golden queen 3 (D)
  • Raketa 4 (D+ F)
Nogle af planterne er dog ikke nået længere end kimbladestadiet, så der bliver tyndet kraftigt ud om ikke alt for længe. Det gør lidt ondt at dræbe de små planter, men jeg har hverken plads til eller tid til at tage mig af så mange tomatplanter.

søndag den 6. april 2014

Gode steder på nettet til nye haveejere

Det er taknemligt at være ny kolonihaveejer for jeg har opdaget at der er masser af hjælp og gode steder på nettet som hjælper en trygt på vej. Her er en kort præsentation af de steder jeg frekventerer:

Bjarnes frø og planter

Bjarne Højlund er kendt for at yde en fantastisk service og produkter af høj kvalitet. Jeg har købt alle mine chilifrø af ham og spireprosenten har været oppe på 90 %. 

Bjarnes webshop kunne måske være lidt mere moderne, men der er intet at udsætte på udvalget og kvaliteten af produkterne. Leveringen er også superhurtig. 

Find Bjarnes på: http://www.bh-froe.com/. Derudover er jeg medlem af Bjarnes frø og planter på  Facebook. Han svarer på alle mulige og umulige spørgsmål om planter og hvis han ikke kan svare kan helt sikkert en af de andre engagerede medlemmer i gruppen hjælpe.

Frøsamlerne

Frøsamlerne er en forening som indsamler, afprøver og udveksler frø fra gamle eller sjældne sorter. De udgiver en årlig frøliste man kan købe frø fra. Konceptet lyder måske for avanceret for en helt ny haveejer, men der er masser af hjælp til begyndere: Jeg har allerede deltaget i to kurser arrangeret af Frøsamlerne: Et i hvordan man høster og gemmer frø og et andet om hvordan man laver et bønnestativ i pileflet. Ud over den årlige meldemsafgift på 200 kroner har jeg ikke betalt noget som helst for kurserne. Jeg er ovenikøbet kommet hjem med bunker af frø og to rigtig flotte bønnestativer som jeg ikke skulle give en krone for.

Vivis chili

Vivis chili er stedet at starte hvis man vil i gang med chilidyrkning. Du kan finde udførlige vejledninger  i hvordan man skal pleje sine chiliplanter. Der er også masser af opskrifter på madlavning med chili. De opskrifter jeg har prøvet har været rigtig gode.

Grupper på Facebook

Der er også masser af gode grupper på Facebook. Jeg har allerede nævnt Bjarnes Facebookside. Derudover er jeg medlem af to chiligrupper, én tomatgruppe, en gruppe om økologisk dyrkning af haven, en LED gruppe og en kolonihavegruppe.

Chili DK og Danske chilientusiaster

Chili DK er drevet af Bjarne fra Bjarnes frø og planter og Vivi fra Vivis chili. Bjarne er sammen med to andre også admin på den anden danske chiligruppe Danske chilientusiaster. De to grupper har stort overlap af de samme medlemmer. Den største forskel er at Chili DK er en lukket gruppe mens Danske chilientusiaster er en åben gruppe. I lukkede grupper kan man kommentere på opslag uden at ens kommentar bliver spyttet ud i ens venners nyhedsfeed. Det sætter jeg pris på. Derudover er Chili DK en relativt ny gruppe mens de Danske Chilientusiaster har været i gang i nogle år allerede.

Tomat entusiaster

Der er selvfølgelig også en tomatgruppe på Facebook: Tomat entusiasterne er et rigtig godt sted at finde viden om tomatdyrkningens kunst. I løbet af foråret plejer de at sende et frøbrev rundt til dem der er interesserede. Jeg blev medlem af gruppen for sent til at være med i frøbrevet. Heldigivis tilbød hende der var koordinator for frøbrevet at sende frø til nye medlemmer. Det kostede ikke mere end en portokode. Til gengæld fik jeg frø fra 7 forskellige tomatplanter uden yderligere beregning.

Frøsamlerne

Frøsamlerne er selvfølgelig også på Facebook. De er godt til at give tip om forskellige havearrangementer. Her har jeg blandt andet fået et tip om et ganske gratis kursus i økologisk havebrug. Derudover diskuterer de jord, frø, temperatur og alt mulig andet haverelateret. 

mandag den 3. marts 2014

Kolonihavesæsonen i gang - Chilierne vokser i vinduet.

I starten af februar fik jeg plantet chili. I min begejstring kom jeg til at plante 30 frø. Vi bor 2 mennesker på 46 m2 så jeg burde måske have begrænset mig, men jeg satser i stedet på et varmt forår og at planterne kan rykke ud i drivhuset i kolonihaven når de bliver store nok til at flytte hjemmefra. Derudover kender jeg allerede flere der er interesseret i  at adoptere planter.

Ih, jeg synes det er spændende at følge de små planter fra spire, til kimblad og videre til de får de første rigtige blade.  De bliver jo store så hurtigt!  I lørdags blev chiliplanterne flyttet fra minidrivhuset over i små 10x10 potter. Det var lige lidt for tidligt, men drivhuset skulle bruges til tomatfrø, så der var ingen vej udenom. Jeg var lidt nervøs for om de ville klare sig i det nye miljø, men her et par dage efter ompotningen ser de alle ud til at have det godt.

I min iver over spirerne kom jeg til at købe en 18w LED pære til 500 kroner.  Jeg har allerede omdøbt den til porno-pæren for den spreder en dejligt lilla lys i min lille stue på Nørrebro. Lyset er ikke ligefrem behageligt at kigge på, men heldigvis fik jeg efter en uges tid fik jeg den geniale idé at tænde LED'en om natten i stedet for om aftenen når vi bruger stuen. Min kæreste synes mine chiliplanter er en smule forkælede.

Nu venter jeg utålmodigt på at tomatfrøene begynder at spire frem. Det bliver spændende at følge udviklingen. Jeg forudser dog pladsproblemer i en lille lejlighed på Nørrebro i løbet af foråret.




onsdag den 2. oktober 2013

Ravioli a la Astrid (med tomatsauce)

For nogle uger siden lavede jeg henkogte tomater og jeg er desværre allerede kommet til at spise dem, så nu skal jeg til at henkoge igen. Heldigvis skyldes hele fadæsen at de smagte aldeles fantastisk. Det smarte er at når tomaterne først er henkogte skal man ikke gøre andet end at blende dem, så har man verdens bedste tomatsauce. Det medvirker også til at det er meget nemt at spise dem hurtigt. 

Nå, men det er ikke meningen at det her indlæg skal handle om henkogte tomaters fortryllende egenskaber. Det handler om én af de ting jeg er kommet til at bruge de henkogte tomater til: Ravioli a la Astrid (og lidt a la min kæreste). 

Af en eller anden grund fik jeg lyst til at lave ravioli fra bunden af i dag. Jeg fatter virkelig ikke hvor den idé kommer fra: Jeg har kun brugt min italienske pastamaskine én gang i løbet af de 3-4 år jeg har haft den, og for det meste står den og kigger bedrøvet på mig fra sin plads ovenpå et køkkenskab.

Pastadej er meganemt at lave. Det tager bare lidt længere tid en pasta fra supermarkedet, men til gengæld kan man selv bestemme fyldet. Det er lidt som at være alene hjemme.

Brug 1 æg per 100 gram mel (tipo 00). 200 g mel er nok til 2 portioner pastadej til ravioli. Lav en fordybning i melet og kom æggene ned i fordybningen. Forhåbentlig er du bedre til at fordybe melet end mig, og så stikker æggene ikke af. Æggeudbruddet påvirkede nu heldigvis ikke dejen synderligt negativt. 
1-2-3 pastadej











Når du har æltet dejen i et kvarters tid skal den pakkes ind i noget lufttæt og ligge i mindst 15 minutter. Jeg brugte madfilm, men det vigtigste er at dejen ikke tørrer ud mens den samler sig. Den kan sagtens ligge meget længere end 15 minutter, så lav den dagen i forvejen, hvis du skal have gæster.

Derefter skal dejen køres igennem en pastamaskine. En kagerulle kan bruges, hvis du ikke er typen der har lyst til at investere i fine køkkenmaskiner som ikke bliver brugt, men det ER altså nemmere med en pastamaskine. Der er en hårfin balance mellem at køre den for lidt og for meget gennem maskinen. Når dejen har kørt gennem maskine 3-4 gange samler den sig rigtig fint, men hvis den bliver kørt for meget igennem maskinen tørrer den ud og bliver umulig at arbejde med. 

Der er masser af videoer på YouTube som viser hvordan du laver pastadej, ælter den, kører den gennem maskinen og former raviolierne. Jeg faldt for den her dejlige italienske mama og gjorde næsten som hende. 

Fyldet stod min kæreste for: Ca 150 g groft hakkede østershatte blev marineret i olivenolie, hvidløg, rosmarin og timian smagt til med salt og peber. Derefter blev det hele stegt i smør på mellemvarme. Så blev svampende hakket fint og blandet med spidskommen og ricotta. 
Hjemmelavet ravioli














Raviolierne kogte i ca 2 minutter og blev så anrettet på en tallerken, hvor vi kom sauce af henkogte tomater, revet parmesan og persille fra kolonihaven over. Selv om raviolierne blev spist på en kedelig onsdag så åbnede vi alligevel en italiensk ripasso som virkelig komplimenterede retten. 

Jeg formåede desværre ikke at tage et skarpt billede af retten med parmesan og persille, så i får den næsten færdige ret uden dikkedarer i stedet for:
Ravioli med tomatsauce uden dikkedarer







tirsdag den 17. september 2013

Henkogte tomater a la Camilla Plum

Sidste sensommer lavede jeg henkogte tomater a la Camilla Plum for første gang og resultatet var fantastisk. Tomater smager simpelthen fantastisk her i midten af september og den bedste måde at gemme den gode smag til dårligere tider er ved at henkoge tomaterne. Jeg vil ikke gengive opskriften, for den findes flere steder rundt omkring på nettet. Blandt andet på Havenyt og på DR - Mad der holder.

Det er også sjældent at jeg følger opskriften slavisk. Normalt går jeg ned i Torvehallerne og køber de tomater der ser bedst ud lige nu, og hvis min lokale grønthandler har nogle tomater af god kvalitet henter jeg også nogle tomater derfra. Det tager tid at sterilisere glas og at koge vand til at koge tomaterne i så de kan blive flået, så når man først er i gang kan man lige så godt lave en stor portion.

Tomater fra grønthandlerenCherrytomater fra torvehallerne i København

I dag købte jeg en ordentlig røvfuld cherrytomater fra Torvehallerne og nogle almindelige tomater fra grønthandleren. Efter at tomaterne var flået blev de lagt på glas, og så kom der hvidløg, chili, timian, lidt balsamico, hel sort peber og salt i. I skrivende stund står tomaterne i ovnen på ca 80 C°, og der planlægger jeg at lade dem stå til i morgen tidlig. Jeg kan af gode grunde ikke sige noget om hvordan de smager endnu, men jeg har aldrig henkogt tomater, der ikke kom til at smage godt.

Næste år glæder jeg mig til at henkoge mine egenproducerede tomater fra kolonihaven. Det er faktisk dyrt at lave henkogte tomater, når man skal betale for tomaterne.